Beskrivelse
Ro i hverdagen med Tanja Vilandt
Oplev ro i nervesystemet, bedre vejrtrækning og mere overskud med guidet træning i trygge og rolige rammer med Bevidst Vejrtrækning Odense/v Tanja Vilandt hos AS Fysioterapi. Denne åbne træning i bevidst vejrtrækning henvender sig til både dig, der gerne vil prøve Bevidst Vejrtrækning for første gang, og dig, der allerede går på hold. Træningen foregår liggende på en måtte og har fokus på individuelle behov, så du kan mærke kroppen og sindet slappe af.
Bevidst vejrtrækning har stor betydning for vores fysiske, psykiske og følelsesmæssige velvære. Vi trækker vejret 20.000–25.000 gange dagligt, men mange gør det ubevidst gennem munden og den øverste del af lungerne. Det kan føre til stress, spændinger og ringere iltning af muskler, organer og bindevæv. Ved at lære at trække vejret bevidst kan du bringe dit autonome nervesystem i en tilstand af ro, hvile og stressfrihed.
Træningen sigter mod at genoprette en naturlig vejrtrækning, hvor tunge, kæber, lunger, nakke, rygsøjle, mellemgulv, bækken og bækkenbund aktiveres. Fysiske og mentale spændinger løsnes blidt, og du får mulighed for at opleve dyb afslapning og øget energi.
Praktisk
Alle kan deltage, uanset erfaring eller fysisk form. Træningen er særligt gavnlig for personer med stress, kroniske smerter, angst, PTSD, søvnproblemer, astma eller KOL, men motionister, atleter og vinterbadere kan også drage fordel af træningen for at forbedre præstation og restitution.
Praktisk foregår træningen det meste af tiden liggende på træningsmåtte. Du instrueres i forskellige vejrtrækningsøvelser i et stille og roligt tempo, så du kan opnå afslapning og fokus. Kom iført løstsiddende tøj og medbring vanddunk og tæppe. Træningsmåtter findes i salen. Ved tilmelding modtager du et velkomstbrev med alle praktiske informationer.
Træningen ledes af Tanja Vilandt, uddannet vejrtrækningstræner med holistisk tilgang, specialiseret i stress og kroniske smerter. Tanja skaber et undervisningsrum med ro, nærvær og empati, hvor du som deltager kan føle dig tryg og set.
Pris: 160,- pr. gang.
AS Fysioterapi, Langelinie 29, Odense M.






