FlexVirk samarbejder med en række inspirerende foreninger og organisationer, der hver især bidrager til at fremme iværksætteri, socialøkonomi og bæredygtige arbejdspladser i Danmark. Disse partnerskaber giver vores medlemmer adgang til værdifuld viden, netværk og ressourcer, som understøtter deres udvikling og muligheder.
På denne side kan du læse mere om de foreninger, vi arbejder sammen med, og hvordan de hver især bidrager til at skabe en mere inkluderende og innovativ erhvervskultur.
Kooperationen
Kooperationen er en central aktør for kooperative og socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Som en uafhængig arbejdsgiver- og interesseorganisation, stiftet i 1922, repræsenterer den i dag 135 medlemsvirksomheder, der alle arbejder ud fra værdier om demokratisk deltagelse og bæredygtighed.
Under ledelse af administrerende direktør Anne Seiersen tilbyder Kooperationen dybdegående juridisk rådgivning og adgang til faglige netværk og kurser, som sikrer, at medlemmerne er på forkant med den nyeste viden.
Kooperative virksomheder bygger på tidløse principper om medlemsindflydelse og social ansvarlighed, hvilket gør dem til attraktive og modstandsdygtige aktører i dagens erhvervsliv.
Læs mere om kooperationen her
Erhverv Randers
Er du i tvivl om, hvor din virksomhed skal hen, eller hvordan du skal gribe udviklingen an. Eller ønsker du bare at sparre med en uvildig person? Så kan du altid kontakte Erhverv Randers og få et møde. Det er gratis og uforpligtende og fortroligt!
Læs mere om Erhverv Randers her.
Sociale Entreprenører Danmark (SED)
En af vores samarbejdspartnere er Sociale Entreprenører i Danmark (SED), som er en landsdækkende forening for alle med interesse for socialt iværksætteri, samproduktion og andre former for løsninger på konkrete samfundsproblemer, der kan iværksættes på tværs af civilsamfund, markedet og det offentlige.
Læs mere om Sociale Entreprenører her.
Startvækst Aarhus
STARTVÆKST Aarhus tilbyder vejledning til iværksættere og virksomheder i Aarhus Kommune
De hjælper dig med at løse de udfordringer, du står overfor – uanset om du har en etableret virksomhed, eller du blot har et ønske om at blive iværksætter. Hvert år gør flere hundrede iværksættere og virksomheder brug af vores vejledningstilbud, og mere end 200 personer deltager i vores arrangementer.
Læs mere om Startvækst Aarhus her.
Huset Venture
Huset Venture består af flere Huset Venture-virksomheder rundt omkring i Danmark. Selv om der er forskel på produkter og ydelser mellem de enkelte ‘huse’, drives de alle ud fra samme overordnede koncept – et koncept, der grundlæggende står på to ben. Det ene ben består af forskellige former for erhvervsvirksomhed, og det andet ben består af en kursus- og afklaringsdel.
Læs mere om Huset Venture her.
Personaleforeningen FlexVirk
I maj 2014 blev foreningen SØ Randers dannet i samarbejde med to andre fleksjobbere.
Foreningen havde til formål at skabe netværk, søge kapital til opstarten og undersøge behovet for en sådan virksomhed. Gennem aktiviteter som flyerudsendelse og pressemeddelelser opnåede de stor omtale, hvilket resulterede i, at SØ Randers vandt prisen for Bedste Socialøkonomiske Idé fra Det lokale Beskæftigelsesråd.
I 2015, efter intensivt arbejde og samarbejde med Randers Bo- og Erhvervstræning, blev FlexVirk IVS etableret. I dag fungerer SØ Randers som støtteforening og personaleforening for nuværende og kommende ansatte. FlexVirks mål er at skabe arbejdspladser for borgere med nedsat arbejdsevne og tilbyde en fleksibel arbejdsplads, der fremmer den enkelte medarbejders potentiale.
Virk Startvækst
Den sidste af vores samarbejdspartnere er Virk Startvækst, hvor du får viden og værktøjer til at starte din virksomhed. Målet med Virk Startvækst er at hjælpe iværksættere i gang og give virksomheder værktøjer og informationer. Du kan fx downloade forretningsplan og et komplet budgetsystem.
Læs mere om Virk Startvækst her.