Kommune
FlexVirks mission er at skabe merværdi for vores medarbejdere, kunder og for samfundet generelt. Det gør vi ved at skabe jobs til udsatte ledige borgere og fastholde dem på arbejdsmarkedet. Det gør vi ved at tilbyde ydelser til private og erhvervskunder. Du kan også læse mere om FlexVirks koncept.
Med afsæt i EU-direktivet fra 2014 samt EU-statutten fra 2018 som fastslår, at en kommune skal købe vare- og serviceydelser fra registrerede socialøkonomiske virksomheder (RSV) i alle forvaltninger, hvor det giver mening, ønsker FlexVirk at styrke samarbejdet med regionens kommuner. Det ønsker vi på baggrund af vores fælles interesse for at hjælpe borgere fra kanten tilbage/ind på arbejdsmarkedet.
FlexVirk er ikke dækket af en fællesoverenskomst. Vores løn og arbejdsvilkår er ikke dårligere end overenskomsterne, men der er mange andre regler i overenskomsterne, som vi har svært ved at leve op til qva vores udsatte medarbejdere, som arbejder på særlige vilkår. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke passer godt på vores medarbejdere. Som en registreret socialøkonomisk virksomhed er det meget vigtigt for os, at vores medarbejdere føler sig retmæssigt behandlet og værdsat.
Læs mere om FlexVirk og overenskomst.
Hvordan kan vi samarbejde?
FlexVirk kan hjælpe ved at løfte dele af et udbud
FlexVirk kan løfte dele af et udbud i f.eks. ejendomsservice. Et udbud kan opdeles i mindre områder, så kommunen får mulighed for at afprøve et aktivt samarbejde med en registreret socialøkonomisk virksomhed og derved få konkrete tal på den sociale effekt, vi sammen genererer. Gode resultater kan skabe grobund for en udvidelse af samarbejdet som eventuelt inkluderer flere forvaltninger.
Samarbejde med vinderen af udbuddet
FlexVirk kan også gå ind og være samarbejdspartner med den virksomhed, som vinder et givent udbud. Eksempelvis har Aarhus Kommune i forbindelse med et møbeludbud indskrevet som en klausul, at vinderen af udbuddet skal indgå i et samarbejde med en RSV. Indkøbende forvaltning kan altså i kraft af arbejdsklausuler fremme en social indkøbspolitik. I et sådant tilfælde kan kommunen være behjælpelig med at etablere kontakt med vinderen af udbuddet, eller den indkøbende forvaltning kan aktivt anbefale FlexVirk som en potentiel samarbejdspartner.
Løfte opgaver som er under udbudsgrænsen
Hvis kontraktværdien er under 500.000 kroner, har indkøbende forvaltning ingen udbudspligt – her er det kun vigtigt, at kontrakten afspejler gældende markedsvilkår. I et sådant tilfælde er der rig mulighed for at tage sociale hensyn og indgå i et samarbejde med en RSV som FlexVirk. Kommunen kan udvælge en række opgaver (nye eller blandt dem som i dag bliver tilkøbt ved andre leverandører) som FlexVirk kan overtage. Et eksempel kunne være at samle alle de rengøringsopgaver, som kommunens faste personale ikke selv kan nå.
Fordele ved FlexVirk-modellen
Hvis et udbud f.eks. løber over 5 år og omfatter 20 fuldtidsstillinger, vil det hos en konkurrent betyde 20 mennesker i job. Hos FlexVirk vil antallet være langt højere. Da vi dels tager borgere i praktik, afklaringsforløb og optræning samt dels ansætter medarbejdere på såvel nedsat-, deltid som fuldtid. Vi vil derfor som udgangspunkt kunne sætte 40 mennesker i arbejde. Via udslusning til uddannelse og andre jobs forventer FlexVirk over 5 år at kunne indsluse 60-80 mennesker i arbejde.
Vi har prøvet at indsluse mennesker på arbejdsmarkedet før. I 2019 hjalp vi 39 borgere fra kanten af arbejdsmarkedet og ind igen. Ud af disse 39 borgere er 7 personer startet i nyt job, 2 er blevet ansat ved kunden og 1 er gået videre i uddannelse.
Vi kan også andet – har I nogle idéer?
FlexVirk er meget åbne over for nye idéer og tiltag. Vi kan mødes til en snak om jeres udfordringer, vores fælles muligheder og hvordan vi kan styrke hinanden og altså afdække, om der er basis for et konkret samarbejde.
Faste samarbejdsprocedurer
FlexVirk aflønner sine ansatte direkte og sender en faktura til kunden. Vi står altid – uanset samarbejdsform – for administration og kvalitetssikring af arbejdsindsatsen. FlexVirk påtager sig al ansvar for, at de ansattes skånebehov overholdes samt sikrer passende optræning og efterværn på alle vores medarbejdere.
Vi har altid en fast kontaktperson tilknyttet som bindeled mellem vores medarbejdere og kunder, så misforståelser og uoverensstemmelser hurtigt bliver taget hånd om gennem positiv dialog. FlexVirk har et menneskesyn, som får vores ansatte til at føle sig både hørt og set. Dermed føler de sig trygge og leverer en utrolig stabil, glad og engageret indsats. Vores store erfaring er, at igennem tryghed og forståelse kommer udvikling. Men hvordan kan vi samarbejde?